top of page

Once upon a time

sorenoghunde.jpg

Jeg hedder Søren Grindsted og købte i 1982 min første Golden Retriever Ophelia (kaldet Thilde). Thilde gik jeg til træning med i Dansk Retriever Klub, hvor jeg fik interessen for træning af retrievere og til at gå på jagt med min hund. Thilde blev også en glimrende avlstæve og fik 3 kuld hvalpe. I 1984 fik hun sit første kuld hvalpe: En tævehvalp fra dette kuld, Adelike – blev senere parret med Matthew. Fra dette kuld i 1984 beholdte jeg tævehvalpen Cherie. Tilde døde først som 16-årig.

Cherie viste sig til at blive en særdeles smuk tæve, som bl.a. vandt Certifikat på Verdensudstillingen i København i 1989. Cherie døde desværre alt for tidligt - kun 7 år gammel af akut tarmslyng.

Fra et af Cherie's kuld beholdte jeg Filippa som blev næsten 13 år gammel. Filippa var også en utrolig yndig og harmonisk tæve, som også gjorde sig bemærket med at få Certifikat på Europaudstillingen i 1997. Som avlstæve viste Filippa sig at være utrolig god, og hun har fået 4 fine kuld hvalpe. Hun nåede gennem tiden meget fine udstillingsresultater.

Fra Filippa's næstsidste kuld beholdte jeg Laura, som blev 12 år. Laura var prototypen på en glad og energisk hund. Hun elskede at bevæge sig i det fri og havde energi til det mest utrolige. Hun arbejdede hurtigt og ivrigt på jagt - altid med masser af iver og glæde.

DKUCH  Golddream Unusual Unique valgte jeg at beholde fra Laura's kuld i 1999 - hun var Kennel GOLDDREAM's 6. generation af tæver i lige line. Unique var en fantastisk tæve, med det bedste temperament man kan ønske sig og en meget god jagt- og familiehund. Unique fødte i alt 4 kuld hvalpe. Fra hendes første kulde beholdt jeg Golddream Fancy Fanny som senere flyttede til min søn, som har Kennel Goldenlink.

 

Fra kuld nummer to beholdt jeg Golddream Impressive Ina som også senere kom til Kennel Goldenlink. Sidste kuld med Unique blev en parring med Dewmist Satellite fra kennel Fiveshill, opdrætter Ans og John Kuijpers fra Holland. Fra dette kuld beholdt jeg selv tæven Golddream Kastanie Autumn's Romance samt en han Golddream Killian's Golden Moment. Kastanie var en dejlig hund. Hun fik i 2009 et kuld med Multi Champion and  Cruftwinner 2014 Abinvale Traguardo (Blue), hvorfra jeg beholdt hanhunden Golddream Tobias Ladies friend, som var super dejlig med et helt fantastisk temperament: Tobias blev far til mange skønne hunde. Kastanie blev 11 ½ år og Tobias blev 12 år.  

 

Min 2. hundelinje (avlslinie) begyndte i 1989

Linjen startede med Dewmist Chantilly Lace fra Kennel Dewmist/Henrik Fryckstrand. Lacy var en god harmonisk hund med et dejligt temperament og fik 5 kuld hvalpe. Det første kuld var i 1992 hvorfra jeg beholdt Holly - Champion i August 2000. Holly var en fantastisk hund, som efter min mening var så tæt på en komplet hund, man kan komme: Fantastisk familie-, jagt- og markprøvehund, hun fik første placering i både Markprøve B og A. Fra Hollys sidste kuld oktober 2000 beholdt jeg Xenta.

Xenta var en flot og dejlig hund med en helt fantastisk jagtiver, hun fik i alt 4 kuld hvalpe i tidsrummet 2003 til 2008, Xentas sidste parring med Golddream Killian's Golden Moment var meget spændende, da det var mine to avlsliner som smeltede sammen, så JA – jeg MÅTTE jo beholde en tæve fra det kuld og det blev Golddream Pleasing Papaya, som fik sit første kuld hvalpe i januar 2011 med den lykkelige far Inassicas Wings of Love fra Kennel Goldenlink. Papaya er desværre heller ikke hos os mere

I dag har Lotte og jeg de hunde, som fremgår under fanen [Vores Golden Retrievere]

bottom of page